I feel I have endless
possibilities here
You can make a lot of
new friends here
Jeg har fået mulighed for
at udforske mine egne evner
I look positively on the future.
Anything can be achieved.
Der findes ingen andre steder
du kan studere Mechatronics

Lær det. Lav det. - Prøv det!

Elsker du at få ideer og give dem form og liv?

På ingeniørstudiet i Sønderborg kombinerer du teori med intensive hands-on projekter i dynamiske grupper. Du bliver ekspert på tal, teknik, elektronik og kreativitet. Den, der finder på nye løsninger. Den, der designer og udvikler produkter, som kan gøre en forskel for mennesker – måske for hele Jorden.

Verden venter på dig og dine ideer. Virksomheder efterspørger og værdsætter præcis de kompetencer, som du får indenfor innovation og udvikling, når du læser til ingeniør på SDU.

Vi vil gerne låne din hjerne og din kreativitet. Til gengæld uddanner vi dig målrettet sammen med det lokale erhvervsliv til at bruge hele kloden som arbejds- og legeplads.

Undervisningen foregår på engelsk, og uddannelsen er anerkendt som en af Europas bedste. Derfor er SDU Danmarks mest internationale campus. Studerende fra mere end 50 lande skaber en særlig og åben atmosfære.

Studiekammerater fra hele verden betyder også et bredt netværk med kontakter, som du kan få gavn af resten af livet.

Mechatronics eller
Innovation & Business?

Sønderborg tilbyder to målrettede ingeniørprofiler: Mechatronics (eller Mekatronik) og Innovation & Business. Er du tvivl om, hvad du skal vælge? Kontakt studievejledningen eller test livet som ingeniørstuderende for en dag.

Mekatronik er praktisk og teoretisk arbejde med at udvikle intelligente produkter med mekaniske, elektroniske og softwarebaserede løsninger. Det kan være industrirobotter, solpaneler, elektroniske symaskiner eller anden hverdagselektronik. Du opnår en bred ingeniørfaglig viden inden for matematik, fysik, mekanik, elektronik m.m. og kan fordybe dig i forskellige fagområder.

Innovation and Business kombinerer dit opfindergen med iværksætteri gennem fordybelse i produktinnovation, design, mekatronik-teknologi, matematik og fysik. Her bliver du en alsidig produktudvikler med ingeniørmæssig viden og en høj grad af forretningsforståelse. Du udvikler kompetencer til at kunne arbejde i erhvervslivet eller etablere din egen virksomhed.

Studiejobbet har ringet.
De vil (også) ha' dig!


Kender du Danfoss, Linak, Siemens, Saab, Ecco? – Helt sikkert. De globale spillere ligger i og omkring Sønderborg, som har Danmarks næsthøjeste koncentration af industriarbejdspladser. Det er også teknologitunge virksomheder, der baserer udvikling og produktion på ingeniørkompetencer, – altså potentielt dig.

Erhvervslivet arbejder tæt sammen med SDU gennem forskningsprojekter, praktikophold og studiejobs. Det er nemt at finde det optimale studiejob. Måske bliver det springbrættet til din kommende karriere.

- Og din fremtid?

Det ser lovende ud. Ledigheden for ingeniører er lav. Startlønnen for en diplomingeniør er + 35.000. Er det mere vigtigt for dig at gøre en forskel? Fair nok. Som ingeniør har du alle muligheder for at udtænke og realisere løsninger, der kan hjælpe Jorden og mennesker til et bedre liv.

Hvis du synes, at det lyder som om der kunne være en interessant vej for dig, her på SDU i Sønderborg, så kom an. Der er brug for dig.

Kontakt studievejledningen og kom godt fra start

ring 6550 8665